Game Over!

Jeg er træt af mænd, der lider af handlingslammelse og akut udmeldingsangst. Men det er åbenbart den type, der er reserveret til mig, for der ser ud til, at jeg er løbet ind i en til af slagsen...

Men hvorfor er det så svært at melde ud, at man alligevel ikke er interesseret? Det er jo fair nok at ændre mening, og personligt vil jeg hellere have et svar, jeg kan forholde mig til, end et, jeg har skullet gætte mig til. Men det er ikke første gang - og uden tvivl heller ikke sidste gang - at jeg ender som en brik i andres spil. Men det havde unægteligt være nemmere, hvis man havde kendt reglerne på forhånd...

Jeg kan ikke sige mig fri for selv at have spillet spil i forhold til det modsatte køn. Men hvis jeg når dertil, hvor jeg bliver forvirret over hvor spillet ender og alvoren begynder, så er det slut - Game Over! - for det er der ikke nogen af os, der er tjent med. Men hvis ens medspiller alligevel fortsætter til runde 2, hvilke regler spiller man så efter?

Jeg er forvirret på et højere plan, og min mande-radar trænger helt afgjort til et gennemgribende eftersyn. Måske skulle jeg bare give op og spille noget, hvor jeg rent faktisk har en chance for at vinde. Lotto, måske? Med mit held med mænd burde jeg være garanteret den helt store milliongevinst...

Don't Waste My Time

Jeg har flirtet lidt over Messenger. Eller lidt er vist en underdrivelse, for den her fyr kan noget med ord, der gør mig fuldstændigt rundt på gulvet. Kommunikationen har ikke ligefrem været uskyldig hele vejen igennem, men til mit forsvar vil jeg sige, at det var ham, der startede! Men jeg har nu ikke tænkt mig at stoppe ham...

Selvfølgelig er der en kemieksamen, der - også - skal bestås IRL, før man ved, om man har spildt hinandens tid. Og som til enhver anden eksamen, er man nødt til at forberede sig på det værste og håbe det bedste - men uden at forvente for meget. Men hvad skal man egentlig forvente, når en mand siger "hvis du er ude efter sex, så behøver vi ingen eksamen"? Betyder det så nul sex? Eller at sex er en bonus?

Der er vel ikke andet for end, at jeg må finde ud af det. Helst så hurtigt som muligt, for jeg har egentligt ikke lyst til bare at være nogens tidsfordriv...

Sleeping Single

Min sidste date endte i sengen. Hvilket egentlig ikke er det værste sted at ende – selvom det ikke lige var det, jeg havde forventet!

Jeg elsker at møde nye mennesker, men jeg bryder mig egentlig ikke specielt meget om at date. Det forklarer paradoksalt nok, hvorfor jeg er single – og dermed dømt til at date. Men tit ender det bare med at føles som et frygteligt anstrengende arrangement, for - let's face it - det handler jo aldrig bare om en kop kaffe…

Jeg har en idé om, at man kan undgå de værste skuffelser, hvis man kan finde en balance mellem at være interesseret og ikke forvente for meget. Men kan man overhovedet lade være med at have forventninger, når man først har fundet nogen, man synes er interessant - og som måske endda er interesseret? Jeg prøver, men det kan godt være svært.

Jeg er ret sikker på, at min føromtalte date havde en forventning om at ende i min seng. Og jeg var da heller ikke helt uinteresseret, hvis jeg skal være ærlig. Vores date endte som sagt også i sengen - i samme seng endda. Men selvom man ikke har de største forventninger, er det alligevel svært ikke at blive bare lidt skuffet, når ens date falder i søvn, inden man overhovedet når at tænke på sex... '

Det er typisk mit (u-)held med mænd. Jeg kunne lige så godt have sovet alene - som jeg plejer.