Happy New Year

Jeg har aldrig haft et nytårsforsæt. Og jeg skal heller ikke have et for næste år. Men en ting tager jeg med mig fra 2011 - ikke bare ind i det nye år, men resten af livet. At livet er skrøbeligt og kun til låns.

Det er egentlig ikke nogen overraskelse. Men ikke desto mindre sandt. Ikke fordi jeg skal til at leve, som om hver dag var det den sidste i mit liv. Men måske skal jeg bare ikke være så bange for at tage chancer og prøve noget nyt. Jeg skal turde leve mit liv - hele livet.

Jeg kommer sikkert til at gøre noget, jeg fortryder. Og hvad så? Så er jeg blevet en erfaring og en oplevelse rigere. Men egentlig vil jeg også hellere fortryde noget, jeg har gjort end at fortryde, at jeg ikke turde...

Skål og godt nytår derude!

Thrilling Desire

Jeg har brug for at overgive mig til ham. Lade ham trænge ind i min krop og min sjæl. Lade ham fylde mig til jeg sprænges.

Jeg har brug for at mærke hans brændende begær, hans lyst til at mærke mig. Hans stærke hænder og hans nøgne krop, mens han holder mig på plads. Mens han mærker mig.

Jeg har brug for, at han bruger mig. Sender mig derud, hvor kun han kan hente mig tilbage. Stykke for stykke. For at samle mig igen.

Jeg har brug for ham. Og for at være hans.

Grateful

Jeg er heldig.

Jeg har mødt mit livs kærlighed.

Og han elsker mig.

Empty

Jeg føler mig tom indeni. Og alligevel fyldt til bristepunktet af tanker og følelser, som forstærkes i tomrummets ekko til et inferno af meningsløs støj.

Jeg er blevet ramt af virkeligheden - lige der, hvor det gør rigtig, rigtig ondt. Hvor man uforberedt og alt for tidligt mister én, man elsker. Hvor hver dag bliver en kamp for ikke at bryde totalt sammen i en saltsø af tårer.

Jeg ved, at det en dag bliver bedre. At dagene bliver lysere og mindre salte. Det må være sådan. Det er jeg nødt til at tro, selv om det ikke føles sådan lige nu. 

Men jeg ved også, at jeg ikke farer vild i mit larmende tomme mørke. For han er hos mig, og han bliver hos mig. Holder mig oppe i sine stærke arme, så jeg ikke drukner i sorgen.

Han kysser mine tårer væk og hvisker, at han elsker mig.

Og mit tomrum føles lidt mindre tomt.

Weekend Wishes

Jeg har fået en sød besked fra kæresten - med en liste over ting, jeg skal pakke til weekenden.

Udfra indholdet ser det ud til, at jeg skal være forberedt på det meste...

Det tegner til at blive en rigtig god weekend!

Owned

Han har mærket mig. For at jeg kan mærke ham. I hver tanke og hvert åndedrag. I kærlighed og i smerte.

Han er mit liv. 

Jeg er hans.

Altid.

Anticipation

Han sætter et glas vin foran mig og smiler. Det der lidt skæve smil, som jeg kender så godt. Som jeg elsker. Som gør mig blød og varm indeni.

Han har skænket godt op, og jeg ved, at det ikke bliver det sidste glas vin, jeg drikker i aften. Det er en del af hans plan - at drikke mig fuld. Ikke sanseløst beruset; bare nok til at gøre mig medgørlig. For så at udnytte situationen til sin egen fordel.

Sommerfuglene flagrer rundt indeni. Nervøse og spændte. Jeg nipper til vinen og håber, at sommerfuglene vil falde lidt til ro. Jeg siger til ham, at jeg allerede føler mig en smule ør. Han smiler til mig og skænker mere vin op i mit glas.

Han beder mig lukke øjnene og tage tøjet af. I mit eget mørke hører jeg ham bevæge sig rundt om mig, mærker hans hænder på min nøgne krop. Han kysser mig krævende, før han blindfolder mig. Kun han ved, hvad der venter mig nu.

Jeg er helt i hans magt.

Og jeg nyder det.

Broken Dream

Mørket lukker sig om mig og trækker mig ned. Helt ned på bunden. Jeg drukner i mine salte tårer. Uden håb.

Mit hjerte er knust. Jeg er tom. Han elsker mig ikke længere. Jeg hvirvler i frit fald mod afgrunden, mens jeg dør en smule indeni.

Jeg vågner op fra et mareridt uden hold i virkeligheden. Hans nærhed jager de sidste rester af drømmen på flugt. Jeg har intet at frygte. Jeg smyger mig ind til ham og falder i søvn i hans arme.

Elsket. Lykkelig. Tryg.

Guilt Trip

Jeg sidder med en klump i maven. Sådan en rigtig ubehagelig, knugende fornemmelse af dårlig samvittighed og skyldfølelse. Jeg er lige på stadiet før frustation og tudetur - og jeg hader det!

Jeg har såret kærestens følelser. Igen. Jeg er den dårlige kæreste, som nogle gange glemmer hvor følsom, han kan være. Og når jeg så antager og drager slutninger uden at "tænke højt" eller uden at tænke tanken helt til ende, så sker det: Jeg får helt ubevidst plantet mine stillethæle lige midt i hjertet på ham. 

Og mit hjerte bløder med hans. Jeg græder med ham. For selvom jeg ønsker ikke at såre ham, har jeg gjort det alligevel - og jeg kommer sikkert også til det igen. Ubevidst og ubetænksomt.

Men forhåbentlig aldrig utilgiveligt. 

Under the Covers

Hans hånd kommer listende i mørket. Lukker sig langsomt om mit bryst. Et forræderisk lille gisp af nydelse slipper over mine læber, da han prøvende kniber min brystvorte.

Han læber strejfer min hals. Han bider han mig kærligt men bestemt i halsen. Lige der, hvor det kan mærkes gennem hele kroppen.

Og jeg overgiver mig. Helt. Smelter mellem hans hænder. Drukner i en verden lyst og vellyst, mens hans hænder holder mig nådesløst på grænsen af orgasmen.

Jeg balancerer på smertegrænsen. Indtil hans pik befrier mig.

Bad Porn

Jeg har fået ny nabo. Eller også har naboen fået ny kæreste. Det er sådan set også ligemeget, om det er det ene eller andet. Forskellen ender vist med at være den samme, når man bliver vækket klokken lort om natten af noget, der lyder som en dårligt tysk-synkroniseret pornofilm fra 70'erne for fuld udblæsning.

Ikke at jeg har noget at sammenligne med...

Jeg er ellers ikke sippet. Virkelig ikke! Og jeg ved skam godt, at jeg selv er langtfra lydløs, når det virkelig går løs. Men sgu da ikke midt om natten på en hverdagsaften! Og nej, jeg er ikke spor misundelig over at naboen dyrker sex. Jeg er forbandet irriteret over at skulle høre på det!

Man kunne selvfølgelig bare se (og høre) det, som lidt ekstra krydderi og inspiration. Hvilket jeg normalt også ville havde gjort, hvis det ikke var fordi, det lyder så voldsomt påtaget og overdrevent! Og jeg mener det - det er virkelig slemt. Som i tåkrummende dårlig skuespiller slemt. Og så er jeg endda meget diplomatisk!

Måske skulle jeg bare være mindre diplomatisk næste gang og bede naboen om at skrue ned for pornomodellen med en ordentlig gag. Og ellers må kæresten og jeg jo bare hævne os et par timer i træk.

Uden gag!

Wanted

Sex.

Søvn.

Overskud.

I vilkårlig rækkefølge...

Rose in Bloom

Det føles lidt som at springe ud fra den høje vippe, før man har lært at svømme ordentligt. Tror jeg i hvert fald. Jeg har højdeskræk, så jeg har aldrig turdet prøve.

Ikke før nu...

Jeg har brugt mange år - og en del mænd - på at finde mig selv. I hvert fald når det handler om sex. Jeg vil ikke påstå, at jeg har været specielt udfarende og opsøgende i min søgen, for jeg har ikke helt vidst, hvad jeg ledte efter. Eller hvor jeg skulle lede. Jeg har bare haft følelsen af, at der manglede noget - udefinerbart - for at give mig de seksuelle kicks, jeg havde behov for.

Det udefinerbare blev pludselig defineret for mig den første aften, da han smed mig på sengen med besked om, at her bestemte han. Punktum. Ingen spørgsmål og ingen diskussion. Han snoede sine fingre ind i mit hår og holdt mig i et fast greb, mens han tog mig, som han ville. Flere gange. I det øjeblik vidste jeg, at jeg havde fundet det, der manglede. Og at jeg måtte have mere af det. Af ham.

Jeg har behov for at blive domineret, at underkaste mig ham seksuelt. Fordi jeg har lyst. Fordi det giver mig det kick, jeg har manglet. Han udfordrer mig, flytter mine grænser - ikke for mig, men med mig. Fordi jeg giver ham lov.

Jeg har stadig højdeskræk. Men jeg springer alligevel. For jeg ved, at han står klar til at gribe mig. Fordi jeg er hans.

Hans tøs.

Slow Motion

Jeg bevæger mig langsomt. Forsigtigt. Længere og længere ud over grænsen. Ind i en fremmed verden. Fremmed og fascinerende.

Jeg har for længst nået mit point of no return. Der er ingen vej tilbage længere. Ingen vej, jeg har lyst til at gå tilbage ad. Jeg føler mig draget mod nye oplevelser. Udfordret.

Jeg bevæger mig fremad.

Ad rette vej.

White Flag

Det krøllede hvide lagen føles køligt under min brændende hud. Jeg lukker øjnene. Lytter til mit hjerte, som pumper lysten rundt i mit blod. Jeg føler mig udmattet. Og sulten efter mere.

Jeg overgiver mig. Hviler min brugte krop, indtil han har brug for den igen.

Naked Truth

Egentlig er jeg ikke specielt exhibissionistisk anlagt. Eller blufærdig for den sags skyld... Ikke desto mindre så har mit alter ego vist min krop frem på nettet. Min nøgne krop, ovenikøbet!

Det startede med et helt uskyldigt billede, der kunne have siddet i familiealbummet. Bortset fra at når man beskærer billedet og kun viser et udsnit af kavalergangen på et sted, der hedder noget med kinky, så holder det hurtigt op med at se uskyldigt ud!

Det var ret grænseoverskridende - i hvert fald den første gang. Men jeg skal gerne indrømme, at det gav mig lidt af et kick at flashe (mere eller mindre) afslørende nøgenbilleder på Fairy & METS' kinky legeplads. De fleste billeder var for mit vedkommende mindre afslørende - så lidt blufærdig er jeg nok alligevel...

Selvom jeg ind imellem godt kan savne det, så er den tid forbi. Min karriere som nøgenmodel i cyberspace må forblive en offentlig undercover hemmelighed.

Nu er jeg forbeholdt ham. 

Tears of Frustration

Det er en af de der forbandede dage, hvor kæresten og jeg overhovedet ikke kan kommunikere. Uanset hvad eller hvor meget vi siger, så taler vi fuldstændigt forbi hinanden. Jeg ender med at føle mig som noget, katten ikke engang ville nedværdige sig til at slæbe med ind. Og så får tårerne frit løb. Igen.

Jeg føler mig nøgen og sårbar. Blottet. Forsvarsløs. Jeg har lukket ham så langt ind i mit hjerte og min sjæl, at jeg ikke længere kan rumme mine egne følelser. De flyder over. Udenfor min kontrol.

Pludselig føler jeg mig uendelig skrøbelig. Skrøbelig, fordi jeg elsker ham.

Play it Again

Mit liv kører rundt i en meget lille ring. Som en plade, der kører i samme rille. Igen. Igen. Igen...

Jeg bliver svimmel af at dreje rundt om mig selv. Jeg føler, at mit liv lever sit eget liv - uden mig! Det farer forbi, mens jeg bevæger mig på stedet. Men jeg kan ikke stå af i farten. Så jeg hænger på, så godt jeg kan. Med nød og næppe og i det yderste af fingerspidserne. Og jeg er træt af det.

Jeg vil have mit liv tilbage. Og tid til at leve det. Nu!

Food for Thought

Mon det er helt tilfældigt, at ordet liderlighed starter med lider?

Lige nu giver det i hvert fald fint mening for mig!

Jeg lider videre i stilhed af mangel på sex...

Bottom Line

Jeg lider af underskud på sex. Med eftertryk på lider!

Måske er jeg blevet forvænt?  For jeg kan ikke mindes, at jeg savnede sex i samme grad, mens jeg var single. Dengang var det nok mere forestillingen om sex, og tanken om at det var alt for længe siden sidst, der fyldte mit hoved.

Nu er det et fysisk savn, som fylder min krop. Et afsavn. En uvelkommen smerte. Og det hjælper ikke at gøre noget ved det selv. Det giver mig ikke den følelse, jeg savner. Jeg ender bare med at blive mere frustreret, end jeg var i forvejen. Og meget mindre omgængelig.

Jeg må lide lidt længere i mit eget selskab. Indtil han giver mig det, jeg trænger til.

Forløsning.

Cheers Then

Og så på en hverdagsaften...

Jeg er rødvins-liderlig. Sådan rigtig 3-4 glas rødvins-liderlig. Og kæresten er overhovedet ikke indenfor rækkevidde. Suk.

Jeg har ikke fået nok til at få tømmermænd af det - hverken den ene eller anden slags. Men jeg må tilstå, at jeg altså har spejdet ud i lokalet og overvejet, hvilke (i flertal!) af de tilstedeværende mænd, jeg ville have overvejet at slæbe med i seng, hvis jeg ellers havde været single. Og så er det, at jeg godt ved, at det er over min sengetid.

Inden jeg går i alene seng, vil jeg sende en besked til min kæreste, og fortælle ham, hvor meget jeg savner ham. Forhåbentlig uden for mange afslørende stavefejl...

Skål.

Something Special

Jeg fik en besked fra en ex-kæreste forleden dag. Han ville bare lige høre, hvordan jeg havde det. Øh, hvad??

Det er flere år siden, jeg sidst har set ham - og endnu længere siden, vi var kærester. Faktisk troede jeg, at jeg havde slettet hans nummer, for hvad skulle jeg dog bruge det til? Men der stod hans navn så og lyste i display'et.

Efter seriøse overvejelser om, bare at lade ham hænge i den anden ende, svarede jeg på beskeden. Ganske kort og uden at opfordre til mere. For selvom det er længe siden, man har elsket hinanden, så er jeg opdraget til at opføre mig ordentligt.

Han må have været i det nostalgiske hjørne, for trods mine høfligt afvisende ord om, at jeg havde det godt, måtte han bare lige fortælle, at for ham vil jeg altid være noget helt specielt - på den gode måde, altså!

Jo tak, det tager jeg da bestemt også som et kompliment - hvem gider være noget helt normalt?

So in Love

Jeg mærker, at han lægger sin arm omkring mig. Han trækker mig ind mod sin nøgne krop. Holder mig så tæt, at det føles som om vi smelter sammen. Og han slipper mig ikke.

Jeg svæver på søvnens rand - bevidst og så alligevel ikke helt. Jeg mærker hans varme ånde mod min hals, hvor han kysser mig blidt. Hans læber brænder mod min hud. Og jeg brænder efter ham.

Jeg falder i søvn med ham i alle mine sanser, og hans stemme i mit øre, som hviskende fortæller mig, at han elsker mig.

Jeg er stadig head over heels - og helt og holdent hans.

Bring your Own

Jeg er lige blevet inviteret til bryllup. Min bedste veninde skal giftes med sin nye kæreste, og hurra for det.

Det lød nok lidt sarkastisk, og det var egentlig ikke helt meningen - og så alligevel... Men det er måske bare fordi, jeg ikke helt kan sætte mig ind i situationen.

Nu er jeg hverken ægteskabsmodstander eller rødstrømpe. Jeg forstår udmærket godt, at man vil giftes med den, man elsker. Det ville jeg da også selv sige ja til, hvis kæresten skulle finde på at spørge om den slags. Det jeg ikke helt forstår er, at man kan have så travlt med at binde sig, at man knapt nok har lært hinanden at kende, før man siger ja til at leve sammen til døden tager livet af ægteskabet. Men det er åbenbart bare mig, der har det bedst med at vide, hvad det er jeg siger ja til - og til hvem...

Nå, men i det mindste bliver jeg ikke hende super-singlen, som er farlig for optagede mænd og deres ægteskaber. Jeg har nemlig tænkt mig at slæbe min egen mand med. Så jeg må hellere øve mig i at stirre vredt på single-kvinder, for det har jeg hørt, at man skal i den slags situationer...

Single til bryllup

In too Deep

Jeg tager en dyb indånding. Hans duft hænger svagt i sengetøjet og på min nøgne hud. Jeg kan stadig mærke ham, selvom han er gået. En intens påmindelse om nattens eventyr.

Min krop higer efter hans. Efter ham. Alle fibre i min krop skriger på mere, mere, mere. Og det får jeg. Så meget mere, at jeg ikke orker sige stop. Jeg har ikke lyst til at stoppe. Jeg vil lade mig rive med, lade mig beruse af ham og i ham.

Men ikke nu. Jeg må vente.

Utålmodigt.

Next Level

Jeg er ikke så skide god til at finde ud af, hvad jeg har behov for i mit kærlighedsliv. Det hænger nok sammen med at jeg ikke er så velbevandret udi det der med faste forhold. Faktisk kan jeg ikke engang huske, hvornår jeg sidst har haft noget, jeg vil kalde et fast forhold. Altså før jeg mødte manden i mit liv.

Jeg har haft uskyldige kærester, løse forhold, flere flirts og en enkelt affære. Men ingen af dem har jeg haft lyst til at bruge resten af mit liv på - eller bare mere end det forbigående øjeblik. Og egentlig havde jeg det fint med at være single - altså lige indtil der kom en helt særlig mand forbi og lavede om på den indstilling.

Hvor vil jeg hen med alt det her? Tja [indsæt mindre tænkepause]... Jeg vil videre - og jeg må videre!

Jeg skal videre med og i mit forhold. Men jeg ved også, at det bliver mig - og ikke ham - der skal tage det næste skridt i den rigtige retning. Det har han gjort mig klart, og han har ventet på mig et stykke tid allerede. Så hvad venter jeg på? Jeg ved jo godt, at alternativet ikke er noget alternativ. Jeg vil ikke leve uden ham - i hvert fald ikke mere end jeg er tvunget til.

Ind imellem kan jeg gribe mig selv i at synes, at det er utroligt, at han ikke er blevet træt af mig endnu. Ikke at jeg håber, at han bliver det. Nogensinde. Men det er vist på tide, at jeg tager mig sammen. Seriøst sammen! Der er vel ikke nogen grund til at udfordre skæbnen mere end højst nødvendigt.

Forbandede 2%!

Half Double Life

Det føles som om jeg lever to liv - et liv med manden, jeg elsker og et uden ham. To halve liv, som ikke helt bliver til 1.

Forklaringen er, at jeg lige for tiden lever adskilt fra manden, jeg elsker - og det er ganske ufrivilligt! Men sådan er det desværre, når man ikke kan kontrollere de ydre omstændigheder. Ikke noget, der ligefrem gavner mit lille kontrol-freak gen. Eller den personlige økonomi for den sags skyld. Pengene er egentlig det mest ligegyldige i den her sammenhæng. Dem ville jeg såmænd gerne betale, hvis jeg kunne få mere kæreste-tid til gengæld. Men sådan fungerer det vist ikke rigtig...

Så jeg kommer nok til at sidde med følelsen af at leve to halve liv lidt endnu. Eller et helt dobbeltliv, måske?

Det kan egentlig også være ligegyldigt, hvad man kalder det. Bare det snart går over!

Heavy Rotation #5

Christine Milton - Superstar (2004)

Uh, jeg ved godt, at den har nogle år på bagen, men den kan godt tåle at blive spillet irriterende højt og flere gange alligevel!!!

Road to Somewhere

Jeg er løbet ind i en mindre identitetskrise. Og nej, det kan under ingen omstændigheder være en midtvejskrise, for det er jeg altså ikke gammel nok til!

Men jeg går og tumler med nogle tanker omkring mit forhold, eller rettere om hvem jeg er i mit forhold. For nogle gange kan jeg godt blive i tvivl. Og andre gange bliver jeg bange for at miste mig selv. Jeg har på ingen måde fået kolde fødder, og det er heller ikke fordi, jeg er usikker på mine følelser. Ind imellem ved jeg bare ikke helt, hvilket ben jeg skal stå på.

Jeg ved, at jeg ikke længere er den, jeg engang troede, jeg var. Og det er sådan set også helt okay - for hold da op, hvor var det kedeligt at være den pæne pige hele tiden. Det fik mit alter ego så også sat en effektiv stopper for!

Der er vel ikke noget overraskende i, at man udvikler sig med alderen - eller med de erfaringer, man gør sig gennem livet. Det kan bare være lidt overvældende at finde ud af, at man ikke befinder sig der, hvor man troede, man skulle hen. Og hvordan er det nu, man siger? Hvis man alligevel ikke ved, hvor man er på vej hen, så kan man heller ikke fare vild...

Altså må jeg være på rette vej!

Dear Diary

Da jeg var yngre, skrev jeg dagbog. Dagbøger. Fyldt med naive, uskyldige hemmeligheder og hjertekvaler. Jeg ved ikke, om jeg synes, at livet var mere eller mindre kompliceret dengang. Måske ser det bare anderledes ud nu, fordi man ser det i et andet perspektiv.

I dag skriver jeg her. Undercover. Min blog er fuld af små og store hemmeligheder. Her står ting, som jeg aldrig ville fortælle en levende sjæl - og nogle jeg knapt nok vil indrømme overfor mig selv. Vel vidende, at hvem som helst kan læse med. Når som helst.

Måske er det netop derfor, jeg skriver. Fordi det er nemmere at blotte sin sjæl for tusinder af fremmede, end at risikere at dømmes af dem, der står ens hjerte nærmest.

Time Out

Tiden flyver alt for hurtigt afsted - og der er alt for lidt af den!

Lige nu har jeg følelsen af, at jeg ikke har tid nok til at være mig selv. Eller overskud til at være den kæreste, jeg har lyst til at være. Og det føles ikke specielt rart. Faktisk føles det, som om mit liv er sat på pause, mens verdenen derude farer forbi på fast forward. Og jeg kan ikke rigtig finde ud af, om jeg vil af eller på.

Det er nu ikke fordi jeg tror, at jeg går glip af noget vigtigt, mens jeg har for travlt til mit eget liv. Det håber jeg i hvert fald ikke. På den anden side - hvis jeg ikke har opdaget det, så har det nok heller ikke været så vigtigt... Eller hvad?

Gid jeg kunne sætte verden på pause. Bare lige indtil jeg kan følge med i mit eget liv igen.

Control Freak

Jeg er lidt af en kontrolfreak på nogle punkter. Okay, måske lidt mere end lidt. Og måske også på lidt flere punkter, end jeg vil indrømme. Til gengæld kan ting, der ikke har min interesse, få lov til at passe sig selv - eller allerhelst: Blive passet af andre!

Men det var mit lille kontrol-gen, det skulle handle om. Og det er som sagt ikke så lille endda.

Jeg må nok modvilligt erkende, at jeg har meget svært ved at slippe kontrollen. Meget! Selvfølgelig er der visse ting, som ikke kan kontrolleres - liv og død og den slags. Det er jeg helt klar over, og det kan jeg også sagtens acceptere, men derfor behøver jeg jo ikke bryde mig om det!

Når det så er sagt, så handler det egentlig om sex og parforhold. Ikke på den måde forstået, at jeg har trang til at kontrollere min kæreste - for det har jeg på ingen måde behov for. Men jeg har svært ved ikke at forsøge at kontrollere mig selv i forhold til ham. Jeg kan mærke, at jeg ikke tør give mig selv 100%, men jeg kan simpelthen ikke gennemskue hvorfor. For jeg har faktisk lyst til det!

Og der var de så igen - de der sidste 2%, som jeg stadig ikke har fundet ud af, hvor sidder! En dag finder jeg dem nok. Spørgsmålet er nok bare, hvor længe man skal lede...

Heavy Rotation #4

Rune RK feat. Clara Sofie - Når tiden Går Baglæns (2010)

Disconnected

Jeg har altid stået på egne ben og været vant til at klare mig selv. Det har passet mig fint at være uafhængig af andre mennesker, for så har jeg kunnet gøre præcis, som jeg havde lyst uden at tage hensyn til andre. Det varede lige indtil jeg opdagede, at jeg var i et seriøst forhold - som jeg havde lyst til at fortsætte i! Det sidste er selvfølgelig af afgørende betydning...

Så er der dage som i dag, som jeg godt kan undvære. Ufrivillig kæreste-fridag. Ovenikøbet på en dag, hvor jeg egentlig bare har lyst til at ligge i ske på sofaen og mærke hans varme åndedræt mod min nakke. Og det er der ikke udsigt til foreløbigt.

Forventningens gensynsglæde virker en smule overvurderet lige nu.

Happy Monday

Hver dag burde være kærestedag!

Her sidder jeg så, helt u-single og alene, og savner kæresten - ikke fordi det er den 14. februar, men bare fordi han ikke er her.

Jeg har aldrig fejret Valentine's. Aldrig. En åbenlys årsag er selvfølgelig, at jeg sjældent har haft nogen at fejre dagen sammen med. Og selv hvis jeg havde, så er jeg ikke er meget for den kommercielle version af kærligheden. Jeg tror ikke på lyserød candyfloss og fyldte chokolader, og jeg behøver ikke et dusin langstilkede roser, som bevis for, at min kæreste elsker mig.

Selvfølgelig er jeg ikke mere hellig, end at jeg aldrig ville sige nej tak til blomster og chokolade. Men jeg vil hellere have dem på enhver anden dag, og fordi kæresten har lyst til at give mig dem - ikke kun fordi andre skal tjene penge på en officiel kærestedag.

Happy Valentine's Day - trods alt!

Cry Baby

Kan man være lykkelig, når man tuder over opvasken?

Det er selvfølgelig et retorisk spørgsmål - især hvis opvasken ikke er uoverkommelig stor. Og når det nu ikke er de beskidte tallerkener, man står og tuder over, så må der jo være noget andet galt...

Men selv hvis jeg trækker den kronisk dårlige samvittighed fra og dividerer med det manglende overskud af energi, så ender jeg stadig op med at være noget så frygteligt trist over alt og ingenting - og det ligner mig bare ikke. Slet ikke!

Jeg har mest af alt lyst til at gå i hi, indtil jeg har tudet færdig, men det går jo ikke melde sig ud af samfundet, når man har et liv at passe ved siden af. Men hold da op, hvor kunne jeg godt bruge en pauseknap lige nu. Bare lige indtil jeg kan kende mig selv igen.

For faktisk er jeg hverken ulykkelig eller utilfreds med mit liv. Jeg kan bare slet ikke overskue at være PMS mere - det er sgu lige til at tude over!

Think!

Så lykkedes det mig igen at være en dårlig kæreste...

Mine single-vaner med ikke at skulle tage hensyn til andre end mig selv hænger åbenbart stadig ved. Jeg tager ting for givet, fordi det er sådan det plejer at være - for mig! Jeg lader det blive ved tanken i stedet for at sige det højt - for jeg ved jo udemærket godt, hvad jeg vil have. Og ja, jeg har glemt at ringe hjem og sige, at jeg er i live efter en vild aften i byen - selv om jeg ville forvente, at min kæreste gjorde det!

Jeg har ikke nogen bedre forklaring, end at jeg ind imellem bliver ramt af midlertidig tankeløshed - bogstaveligt talt. Mit hoved bliver tomt for tanker, og det falder mig slet ikke ind, at der er nogen, der er bekymret for mig. Og så fortsætter jeg i den gamle gænge. Men det nytter jo ikke, når man pludselig er to, der skal have tingene til at gå op i en højere enhed.

Det værste af det hele er faktisk, at min kæreste ikke engang bliver rigtig sur, når jeg taber hovedet på den måde. Næh, han bliver bare skuffet - men det føles til gengæld også tusind gange værre!

Øv!

All In

Jeg har ikke længere nogen grund til at klage over mit sex-liv - for nu kan jeg faktisk sige, at jeg har et!

Men det er hårdt at lægge single-livet bag sig. Fra det ene øjeblik til det andet er der en masse ting, der ændrer sig, og det tager altså lige lidt tid at aklimatisere, når man ellers er vant til at være sig selv nok. Og jeg har virkelig været mig selv nok!

Jeg er sikker på, at min mor mere end én gang seriøst har overvejet, om jeg var lesbisk. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hun ville acceptere det, hvis det havde været tilfældet. Men jeg er nu engang - og har altid været - til mænd. Jeg har bare aldrig haft behov for at slæbe mine herrebekendtskaber med hjem for at møde familien. Måske er sandheden nærmere, at jeg udemærket godt har vist, at det ikke skulle være mig og "hr. hvemsomhelst" ret langt ud i fremtiden, og derfor har jeg bevist undgået at lukke ham ind i mit liv.

Jeg ville gerne kunne sige, at mine "commitment issues" i forhold til mænd er et overstået kapitel, men det er nok kun 98% sandt. De sidste 2% kæmper jeg stadig med, og når jeg finder ud af, hvor de sidder henne, så ryger de også! For denne gang har jeg ikke lyst til at lukke manden i mit liv ude af mit liv.

Heavy Rotation #3

Robyn - Dancing On My Own
- from the album Body Talk Pt. 1 (2010)

Happy New Life

Nyt år, nyt liv og gode intentioner.

Ja okay, det er måske en smule overdrevet ligefrem at kalde det et nyt liv, men lidt er der da sket siden sidst... I hvert fald kan jeg ind imellem selv have svært ved at følge med, og det lider mit online liv altså under. Til gengæld har mit sexliv aldrig været bedre, men det tager vi lige en anden gang...

Det ville ligne mig dårligt at lave nytårsforsætter, for jeg ved godt, at jeg ikke kan holde dem. Og der er efter min mening ingen grund til at planlægge med mere dårlig samvittighed end højst nødvendigt! Jeg har alligevel dristet mig til at love både Bad Girl Fairy og mig selv at skrive noget mere. Det burde ikke være så svært - og nu er jeg jo allerede godt igang.

Nå, men skål på det nye år - fortsættelse følger.