17 september 2011

Broken Dream

Mørket lukker sig om mig og trækker mig ned. Helt ned på bunden. Jeg drukner i mine salte tårer. Uden håb.

Mit hjerte er knust. Jeg er tom. Han elsker mig ikke længere. Jeg hvirvler i frit fald mod afgrunden, mens jeg dør en smule indeni.

Jeg vågner op fra et mareridt uden hold i virkeligheden. Hans nærhed jager de sidste rester af drømmen på flugt. Jeg har intet at frygte. Jeg smyger mig ind til ham og falder i søvn i hans arme.

Elsket. Lykkelig. Tryg.

14 september 2011

Guilt Trip

Jeg sidder med en klump i maven. Sådan en rigtig ubehagelig, knugende fornemmelse af dårlig samvittighed og skyldfølelse. Jeg er lige på stadiet før frustation og tudetur - og jeg hader det!

Jeg har såret kærestens følelser. Igen. Jeg er den dårlige kæreste, som nogle gange glemmer hvor følsom, han kan være. Og når jeg så antager og drager slutninger uden at "tænke højt" eller uden at tænke tanken helt til ende, så sker det: Jeg får helt ubevidst plantet mine stillethæle lige midt i hjertet på ham. 

Og mit hjerte bløder med hans. Jeg græder med ham. For selvom jeg ønsker ikke at såre ham, har jeg gjort det alligevel - og jeg kommer sikkert også til det igen. Ubevidst og ubetænksomt.

Men forhåbentlig aldrig utilgiveligt. 

06 september 2011

Under the Covers

Hans hånd kommer listende i mørket. Lukker sig langsomt om mit bryst. Et forræderisk lille gisp af nydelse slipper over mine læber, da han prøvende kniber min brystvorte.

Han læber strejfer min hals. Han bider han mig kærligt men bestemt i halsen. Lige der, hvor det kan mærkes gennem hele kroppen.

Og jeg overgiver mig. Helt. Smelter mellem hans hænder. Drukner i en verden lyst og vellyst, mens hans hænder holder mig nådesløst på grænsen af orgasmen.

Jeg balancerer på smertegrænsen. Indtil hans pik befrier mig.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...