31 december 2012

Unhappy Old Year

Kære 2012.

Jeg har egentlig ikke så meget at sige til dig.

Du har ikke været noget lykkeligt år. Og du har ikke behandlet mig særligt pænt. Hvis jeg havde kunnet undgå dig på nogen måde, så havde jeg gjort det. Men du skulle absolut komme på tværs af mit liv.

Jeg vil stadig tænke tilbage på dig. Det kan jeg vist ikke undgå. Men det bliver ikke rare tanker, jeg tænker om dig. Det har du ikke fortjent. Det bedste jeg kan sige om dig er, at du aldrig kommer tilbage. Du ender her, og din efterfølger kan kun gøre det bedre.

Farvel 2012. Du får ingen tak for i år. Gid du må drukne i champagne.

08 december 2012

Reminder

Jeg hører suset, inden slaget rammer min ene balle. Pisken efterlader en skarp smerte, som afløses af en brændende varme.

Et nyt slag falder.

I morgen vil jeg sende ham en kærlig tanke, hver gang jeg sætter mig ned på de røde striber.

04 december 2012

Name it & Claim it

Nogle gange får man mere, end man vidste, man ønskede sig...

Jeg har altid været kræsen med mænd. Meget! Hvilket sandsynligvis har været en medvirkende årsag til min nu forhenværende, men langvarige karriere som single...

Jeg havde gjort både hel- og halvhjertede forsøg på at finde den rigtige mand. Været på blind dates, running dinner og diverse datingsites med varierende succes. Men selvom jeg troede, at jeg vidste, hvad jeg søgte, så fandt jeg det ikke.

Jeg havde travlt med at sortere fra. Ingen rygere, ingen allergikere, ingen børn, ingen mænd over 2 meter, ingen geografisk afstand over 50 km, ingen besvær... Og til sidst var der ingen interessante mænd tilbage.

Så jeg opgav. Tænkte, at så kunne de der mænd da også bare passe sig selv. Og skrev en mandeønskeliste i stedet for en eksklusionsliste.

Øverst stod heteroseksuel Mand. Mand med stort M! Og heteroseksuel - ja, det burde egentlig give sig selv, men jeg ville bare være sikker... På resten af listen stod: Han skal være fræk. Have flirtende øjne og et varmt smil. Han skal have en blød, dyb stemme, der kan få mig til at smelte. Han kysser fantastisk, og han elsker at kysse mig.

Og det var, hvad jeg fik, da jeg holdt op med at lede. Det og meget mere, som jeg ikke vidste, jeg burde have skrevet på listen.

Jeg havde aldrig troet, jeg skulle være så heldig at møde ham.

Min eneste ene.




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...