Jeg flirter lidt med en fyr, som jeg normalt ikke ville kaste mere end et enkelt blik på. Der er sådan set ikke noget i vejen med ham - bortset fra at han falder ind under F-kategorien: Far, Fyrre & Fraskilt. Og jeg ved faktisk ikke, hvilken af delene, der skræmmer mig mest...
På trods diverse F-faktorer har han fået chancen for at overbevise mig om, at min F-fobi er grundløs. Og han kommer helt sikkert på arbejde!
Et eller andet sted håber jeg alligevel, at det lykkes for ham. Mest fordi jeg så kunne udvide mine jagtmarker betydeligt - hvis det skulle blive nødvendigt...
Man må jo tænke Fremad!
På trods diverse F-faktorer har han fået chancen for at overbevise mig om, at min F-fobi er grundløs. Og han kommer helt sikkert på arbejde!Et eller andet sted håber jeg alligevel, at det lykkes for ham. Mest fordi jeg så kunne udvide mine jagtmarker betydeligt - hvis det skulle blive nødvendigt...
Man må jo tænke Fremad!
Hej METS.
SvarSletUha Far-delen lyder skræmmende. Både hvis han er det til hverdagsbørn (godt nok svært at være romatisk på silkelagnerne med en "jeg-vil-ikke-overses-unge" liggende mellem sig), men faktisk endnu mere, hvis der er tale om weekendbørn - F... de kan være belastende, for man skal jo endelig ikke korrekse på poderne, når man ser dem så sjældent.
Fyrre-delen kommer til os alle, bare vi venter længe nok, så det skal du som ikke være så bange for (det gør næsten ikke en gang ondt :-)).
Fraskilt-delen behøver ikke at være så farlig, men i kombination med Far-delen kan det alligevel godt give anledning til lidt bekymring ....
Men hva' tænk sådan på det: Hvis ikke han viser sig at have kærestepotentiale, så kan det være, at der kan blive en håndfuld fantastiske indlæg her på din blog eller måske en vidunderlig METS-tråd på Jubii-Debatten - jeg ville elske en historie i stil med "Skadestuebesøg på vej til tanken".
Knus Malle
Hej Malle!
SvarSletJa, jeg må indrømme, at jeg endnu ikke er overbevist om pakkeløsningens fortræffeligheder. Fraskilt er en ting, børn en helt anden - og om han så overhovedet er interesseret i at sælge mig pakken alligevel, er vist en helt tredje mulighed…
Jeg ved godt, at min alders-fobi er irrationel. Alder er jo egentlig ikke andet end et tal på et stykke papir. Men det hjælper bare ikke, at jeg ved det! Måske kommer jeg over det den dag, jeg selv fylder 40?
Men det er vist godt, at den dag ikke er lige rundt om hjørnet!