27 februar 2012

Rejection

Jeg føler mig afvist. Affærdiget.

Hvorfor? Fordi han ikke lige havde tid til at snakke med mig... Og selv om jeg tænker, at det nok er fordi han har travlt, så kryber der alligevel en ubehagelig følelse ind under huden. En kold og knugende fornemmelse. En ækel angst for at han ikke elsker mig mere. At han ikke vil mig. At jeg er for meget, for lidt og alt for besværlig.

Det er en irrationel følelse. Det er jeg klar over. Men det er stadig en følelse. Og den gør ondt.

Jeg trækker vejret dybt. Roligt. Langsomt.

Indtil jeg har genvundet selvkontrollen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...