Jeg sidder med en klump i maven. Sådan en rigtig ubehagelig, knugende fornemmelse af dårlig samvittighed og skyldfølelse. Jeg er lige på stadiet før frustation og tudetur - og jeg hader det!
Jeg har såret kærestens følelser. Igen. Jeg er den dårlige kæreste, som nogle gange glemmer hvor følsom, han kan være. Og når jeg så antager og drager slutninger uden at "tænke højt" eller uden at tænke tanken helt til ende, så sker det: Jeg får helt ubevidst plantet mine stillethæle lige midt i hjertet på ham.
Og mit hjerte bløder med hans. Jeg græder med ham. For selvom jeg ønsker ikke at såre ham, har jeg gjort det alligevel - og jeg kommer sikkert også til det igen. Ubevidst og ubetænksomt.
Men forhåbentlig aldrig utilgiveligt.
Hvis du har såret med rent hjerte og uden skjulte motiver, skal du ikke føle skyld. Sådan tænker jeg i al fald altid :o)
SvarSletTak Anna :-)
SvarSletJeg blev sgu bare så ked af, at jeg havde såret ham - ikke kun fordi det ikke var min hensigt, men især fordi jeg slet ikke havde opfattet det.
Der er vist altid plads til forbedringer...