Empty

Jeg føler mig tom indeni. Og alligevel fyldt til bristepunktet af tanker og følelser, som forstærkes i tomrummets ekko til et inferno af meningsløs støj.

Jeg er blevet ramt af virkeligheden - lige der, hvor det gør rigtig, rigtig ondt. Hvor man uforberedt og alt for tidligt mister én, man elsker. Hvor hver dag bliver en kamp for ikke at bryde totalt sammen i en saltsø af tårer.

Jeg ved, at det en dag bliver bedre. At dagene bliver lysere og mindre salte. Det må være sådan. Det er jeg nødt til at tro, selv om det ikke føles sådan lige nu. 

Men jeg ved også, at jeg ikke farer vild i mit larmende tomme mørke. For han er hos mig, og han bliver hos mig. Holder mig oppe i sine stærke arme, så jeg ikke drukner i sorgen.

Han kysser mine tårer væk og hvisker, at han elsker mig.

Og mit tomrum føles lidt mindre tomt.