Ask

Jeg er ikke altid lige god til at gøre, som jeg bliver bedt om. Men jeg øver mig i at blive bedre.

Jeg tror, det er en gammel indgroet vane fra singlelivet. Fra før han kom ind i mit liv. Dengang det altid var mig selv, der bestemte. Alt! Og der var ingen at tage hensyn til. Ingen, som krævede noget af mig. Og hvis der endelig var, så kunne de bare skride, hvis de ikke brød sig om, at jeg gjorde nøjagtig, som jeg selv ville - uanset hvad de mente. Så det gjorde de. Og et eller andet sted var jeg lidt ligeglad, fordi de ikke betød noget særligt for mig.

Men det har ændret sig nu. Jeg er ikke længere ligeglad. For han betyder alt for meget mig. Så meget, at jeg er villig til at gå på kompromis. Ikke med alt, og ikke med mig selv. Men med det, der er nødvendigt - for os.

Det er et valg, jeg har truffet. Et tilvalg, og ikke et fravalg. For jeg har valgt os fremfor mig.

Og jeg vælger at gøre, som han beder mig om. Også selv om det ikke altid er lige nemt...