Det er en mærkelig følelse. Det er som om, der mangler noget. Fordi han ikke er her. Fordi jeg er alene uden ham.

Jeg savner ham. På en knugende, intens måde. Jeg kan ikke forklare det bedre. Og følelsen bliver værre og værre for hver dag, vi er adskilt. Og endnu værre næste gang...
Når han kommer hjem, vil jeg kravle ind i hans favn og indånde hans duft. Svælge i hans nærvær. Og føle hjertet slå let og frit igen.
Jeg ved hvordan du har det. Jeg håber at tiden flyver, så du snart er i hans favn.
SvarSletHader, når man mangler den brik ;)
SvarSlet