Jeg er træt af mænd, der lider af handlingslammelse og akut udmeldingsangst. Men det er åbenbart den type, der er reserveret til mig, for der ser ud til, at jeg er løbet ind i en til af slagsen...Men hvorfor er det så svært at melde ud, at man alligevel ikke er interesseret? Det er jo fair nok at ændre mening, og personligt vil jeg hellere have et svar, jeg kan forholde mig til, end et, jeg har skullet gætte mig til. Men det er ikke første gang - og uden tvivl heller ikke sidste gang - at jeg ender som en brik i andres spil. Men det havde unægteligt være nemmere, hvis man havde kendt reglerne på forhånd...
Jeg kan ikke sige mig fri for selv at have spillet spil i forhold til det modsatte køn. Men hvis jeg når dertil, hvor jeg bliver forvirret over hvor spillet ender og alvoren begynder, så er det slut - Game Over! - for det er der ikke nogen af os, der er tjent med. Men hvis ens medspiller alligevel fortsætter til runde 2, hvilke regler spiller man så efter?
Jeg er forvirret på et højere plan, og min mande-radar trænger helt afgjort til et gennemgribende eftersyn. Måske skulle jeg bare give op og spille noget, hvor jeg rent faktisk har en chance for at vinde. Lotto, måske? Med mit held med mænd burde jeg være garanteret den helt store milliongevinst...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar