Om at bide på lokkemaden og blive trukket i land...
Jeg er vred. Ikke så vred som jeg har været, men nok til at jeg har grædt vrede, frustrerede tårer. Mest over mig selv – og lidt over en mand…
Jeg er vred på mig selv, fordi jeg ikke lyttede til den lille stemme, der forsigtigt spurgte, om det ikke var for godt til at være sandt. I stedet lod jeg mig rive med af noget, som har vist sig ikke at være andet end tomme ord og uærlige handlinger. Og jeg opdagede ikke, at jeg var faldet for det - og for ham - før det var for sent. Alt for sent at trække sig tilbage uden at være blevet såret – igen.
Så derfor er jeg vred på mig selv – men også på ham for at have lokket mig til at tro på ham. På de scenerier han malede for os, de ord han hviskede, de kys han gav. Egentlig har han ikke fortjent mine tårer, men ikke desto mindre er han skyld i dem.
Men det må være prisen for at sænke paraderne, at tage en chance, at være sårbar. Og måske skal det gøre en lille smule ondt før man kan komme videre. Små sår heler hurtigere end et knust hjerte. Trods alt…
Jeg er vred. Ikke så vred som jeg har været, men nok til at jeg har grædt vrede, frustrerede tårer. Mest over mig selv – og lidt over en mand…Jeg er vred på mig selv, fordi jeg ikke lyttede til den lille stemme, der forsigtigt spurgte, om det ikke var for godt til at være sandt. I stedet lod jeg mig rive med af noget, som har vist sig ikke at være andet end tomme ord og uærlige handlinger. Og jeg opdagede ikke, at jeg var faldet for det - og for ham - før det var for sent. Alt for sent at trække sig tilbage uden at være blevet såret – igen.
Så derfor er jeg vred på mig selv – men også på ham for at have lokket mig til at tro på ham. På de scenerier han malede for os, de ord han hviskede, de kys han gav. Egentlig har han ikke fortjent mine tårer, men ikke desto mindre er han skyld i dem.
Men det må være prisen for at sænke paraderne, at tage en chance, at være sårbar. Og måske skal det gøre en lille smule ondt før man kan komme videre. Små sår heler hurtigere end et knust hjerte. Trods alt…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar