Disconnected

Jeg har altid stået på egne ben og været vant til at klare mig selv. Det har passet mig fint at være uafhængig af andre mennesker, for så har jeg kunnet gøre præcis, som jeg havde lyst uden at tage hensyn til andre. Det varede lige indtil jeg opdagede, at jeg var i et seriøst forhold - som jeg havde lyst til at fortsætte i! Det sidste er selvfølgelig af afgørende betydning...

Så er der dage som i dag, som jeg godt kan undvære. Ufrivillig kæreste-fridag. Ovenikøbet på en dag, hvor jeg egentlig bare har lyst til at ligge i ske på sofaen og mærke hans varme åndedræt mod min nakke. Og det er der ikke udsigt til foreløbigt.

Forventningens gensynsglæde virker en smule overvurderet lige nu.