Nogle gange får jeg den frygtelige tanke, at han ville være bedre tjent uden mig. At hans liv ville være så meget nemmere uden mig på slæb. At jeg bare er en stopklods for ham.
Og så slår en endnu værre tanke ned i mig - for hvad nu, hvis han synes det samme? At jeg ikke er andet end spild af tid,. At jeg slet ikke er alt besværet værd?
Jeg gyser ved tanken, og den giver mig kvalme og mavepine. Og tårer i øjnene.
Jeg ved godt, at jeg ikke altid er lige nem. Jeg ved, at jeg tænker for meget over nogle ting - og for lidt over andre... Og jeg ved, at det driver ham til vanvid.
Men jeg håber, at han aldrig, aldrig får den tanke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar