Jeg fik en besked fra en ex-kæreste forleden dag. Han ville bare lige høre, hvordan jeg havde det. Øh, hvad??
Det er flere år siden, jeg sidst har set ham - og endnu længere siden, vi var kærester. Faktisk troede jeg, at jeg havde slettet hans nummer, for hvad skulle jeg dog bruge det til? Men der stod hans navn så og lyste i display'et.
Efter seriøse overvejelser om, bare at lade ham hænge i den anden ende, svarede jeg på beskeden. Ganske kort og uden at opfordre til mere. For selvom det er længe siden, man har elsket hinanden, så er jeg opdraget til at opføre mig ordentligt.
Han må have været i det nostalgiske hjørne, for trods mine høfligt afvisende ord om, at jeg havde det godt, måtte han bare lige fortælle, at for ham vil jeg altid være noget helt specielt - på den gode måde, altså!
Jo tak, det tager jeg da bestemt også som et kompliment - hvem gider være noget helt normalt?
Det er flere år siden, jeg sidst har set ham - og endnu længere siden, vi var kærester. Faktisk troede jeg, at jeg havde slettet hans nummer, for hvad skulle jeg dog bruge det til? Men der stod hans navn så og lyste i display'et.
Efter seriøse overvejelser om, bare at lade ham hænge i den anden ende, svarede jeg på beskeden. Ganske kort og uden at opfordre til mere. For selvom det er længe siden, man har elsket hinanden, så er jeg opdraget til at opføre mig ordentligt.
Jo tak, det tager jeg da bestemt også som et kompliment - hvem gider være noget helt normalt?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar