Next Level

Jeg er ikke så skide god til at finde ud af, hvad jeg har behov for i mit kærlighedsliv. Det hænger nok sammen med at jeg ikke er så velbevandret udi det der med faste forhold. Faktisk kan jeg ikke engang huske, hvornår jeg sidst har haft noget, jeg vil kalde et fast forhold. Altså før jeg mødte manden i mit liv.

Jeg har haft uskyldige kærester, løse forhold, flere flirts og en enkelt affære. Men ingen af dem har jeg haft lyst til at bruge resten af mit liv på - eller bare mere end det forbigående øjeblik. Og egentlig havde jeg det fint med at være single - altså lige indtil der kom en helt særlig mand forbi og lavede om på den indstilling.

Hvor vil jeg hen med alt det her? Tja [indsæt mindre tænkepause]... Jeg vil videre - og jeg må videre!

Jeg skal videre med og i mit forhold. Men jeg ved også, at det bliver mig - og ikke ham - der skal tage det næste skridt i den rigtige retning. Det har han gjort mig klart, og han har ventet på mig et stykke tid allerede. Så hvad venter jeg på? Jeg ved jo godt, at alternativet ikke er noget alternativ. Jeg vil ikke leve uden ham - i hvert fald ikke mere end jeg er tvunget til.

Ind imellem kan jeg gribe mig selv i at synes, at det er utroligt, at han ikke er blevet træt af mig endnu. Ikke at jeg håber, at han bliver det. Nogensinde. Men det er vist på tide, at jeg tager mig sammen. Seriøst sammen! Der er vel ikke nogen grund til at udfordre skæbnen mere end højst nødvendigt.

Forbandede 2%!