Jeg er løbet ind i en mindre identitetskrise. Og nej, det kan under ingen omstændigheder være en midtvejskrise, for det er jeg altså ikke gammel nok til!
Men jeg går og tumler med nogle tanker omkring mit forhold, eller rettere om hvem jeg er i mit forhold. For nogle gange kan jeg godt blive i tvivl. Og andre gange bliver jeg bange for at miste mig selv. Jeg har på ingen måde fået kolde fødder, og det er heller ikke fordi, jeg er usikker på mine følelser. Ind imellem ved jeg bare ikke helt, hvilket ben jeg skal stå på.
Jeg ved, at jeg ikke længere er den, jeg engang troede, jeg var. Og det er sådan set også helt okay - for hold da op, hvor var det kedeligt at være den pæne pige hele tiden. Det fik mit alter ego så også sat en effektiv stopper for!
Der er vel ikke noget overraskende i, at man udvikler sig med alderen - eller med de erfaringer, man gør sig gennem livet. Det kan bare være lidt overvældende at finde ud af, at man ikke befinder sig der, hvor man troede, man skulle hen. Og hvordan er det nu, man siger? Hvis man alligevel ikke ved, hvor man er på vej hen, så kan man heller ikke fare vild...
Altså må jeg være på rette vej!
Altså må jeg være på rette vej!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar